min personlige weBlog – home@theWeb

Nyt IOS 4.2 til iPad i November!

Under Apples pressemøde i onsdags blev det afsløret, at der til november vil komme en opdatering af iPad’ens styresystem til iOS 4.2.

Det er en opdatering som vi er mange der har ventet længe på! Især da iPhone for længst har fået multitasking, foldere og alt muligt andet godt, mens iPad stort set stadig ser ud som da den blev lanceret i april 2010.

Med opdateringen vil der komme disse nye funktioner til din iPad:

  • Multitasking
  • Mapper eller foldere til at sortere apps i
  • Print til printer eller via wifi
  • AirPlay
  • Game Center
  • En samlet email-inbox
  • Tekstsøgning i Safari
  • Bedre business-understøttelse
  • Keyboard og ordbog på 30 flere sprog

Det ser vi frem til her! – Er du vild med iPad, så opret din egen profil på PadHeads.com
.

6 september, 2010   Ingen Kommentarer

Nu er iPad til salg i Danmark

Så er ventetiden forbi! Selvom om Apple’s fantastiske iPad endnu ikke har haft den officielle debut i Danmark, er det nu alligevel muligt at købe din iPad i flere butikker herhjemme.
Hos netbutikken Wupti.com tilbydes flere udgaver af iPad med henholdsvis 16, 32 eller 64 GB lagerplads samt to af 3G versionerne, mens man hos Engros-supermarkedet Metro reklamerer med iPad i den seneste tilbudsavis (Se Nonfood). Her koster en 16 GB-udgave 4748 kr. inkl. moms.
Som det fremgår dog, at der er tale om engelsk-sproget versioner, men at det sandsynligvis kan ændres (via iTunes), når iPad’en frigives officielt herhjemme.

På trods af det er engelske versioner der tilbydes nu, er det stadigt muligt at tilslutte iPad’en til din danske iTunes-version og anvende æ,ø og å via iPad tastaturet, bare hold fingeren på henholdsvis a eller o og vælg tegnet via undermenuen som fremkommer.
Vælger du en iPad 3G version, så læs her hvordan du får den aktiveret med en dansk 3G mobilnet udbyder.
Se flere Tips & Tricks om brug af iPad hos PadHeads.com.

2 september, 2010   Ingen Kommentarer

iPadBuddy, en praktisk holder til din iPad.

Selvom det er svært at lægge ens iPad fra sig når man har den i hånden, kan man med tiden få behov for at bruge begge hænder samtidigt med at man sofa-surfer, ser film, læser iBooks eller arbejder på den.
Her kommer iPadBuddy med en hjælpende hånd.
IPadBuddy er en enkel, elegant og praktisk holder, udført i klart og let plexiglas, der holder iPad’en i en perfekt vinkel for brugeren, både i vandret og lodret position.
Holderen er fint forarbejdet og monteret med små gummidutter som sikre at din iPad står fast og stabilt under brug, både når man sidder med den på skødet i sofaen eller ved et bord. Samtidigt er iPadBuddy en fin parkeringsplads til din iPad, når du ikke lige skal bruge den eller når den fungerer som billedramme.
iPadBuddy er et dansk designet produkt og kan købes direkte hos iPadBuddy.dk
[Læs mere →]

22 juli, 2010   Ingen Kommentarer

Ny iPad WiFi + 3G er landet!

Så kom min iPad 3G! Lige siden Steve Jobs præsenterede den nye iPad i januar 2010, har jeg aldrig været i tvivl om at en denne nye gadget fra Apple skulle føjes til samlingen.
Med sådan en holdning til et produkt man aldrig har haft i sin hånd, var forventningerne naturligvis store og de blev ikke mindre af alle de positive anmeldelser man har kunnet læse om iPad hen over foråret på diverse netsider.

Nu har jeg den endelig i min hånd, en iPad WiFi+3G, indkøbt i Londons Apple Store, da den jo som bekendt endnu ikke er udkommet til salg i Danmark.
Hvordan er den så? – Den er fantastisk lækker og brugervenlig, ganske enkelt! Den kan nemt ende med at blive min bedste digitale og mobile kammerat (sorry iPhone!).
Med 3G modellen får man det virkelige potientiale ud af vidunderet, den fulde trådløse digitale frihed!
[Læs mere →]

4 juli, 2010   1 Kommentar

Nyeste Indhold

Kategorier

Arkiver


>> Til toppen ↑